Så er Knæk Cancer pigerne fra Thorsminde igang igen

De to piger, Anna Sønderby på 9 år og Liv Bro på 11 år, samlede fredag den 19. oktober 156 personer i Thorsminde hallen til fællesspisning af dansk bøf med kartofler og sauce. Formålet var at samle ind til Knæk Cancer.

Hver deltager betalte 100 kr. pr. voksen og 50 kr. pr. barn. Udgiften til maden var lille pga. en aftale med den lokale restaurant på strandingsmuseet St. George. Den lille udgift til maden gjorde at 50 kr. pr. voksen og 20 kr. pr. barn gik direkte til indsamlingen.

Inden fællesspisningen havde de to piger været omkring ved lokale og byerne omkring og spørge efter gaver til amerikansk lotteri. Dette udmøntede sig med et gavebord med 110 gevinster til lotteriet. Et lotteri som pga. de flotte gevinster kunne indbringe et salg af lodder for over 15.000 kr.

Flere store sponsorer meldte sig, før fællesspisningen på banen, for at støtte det gode formål. Det startede med en af pigernes onkel som med sit fiskefartøj ville støtte indsamlingen med 50 kr. pr. deltager ved fællesspisningen. Dette spredte sig, og flere andre store sponsorer meldte sig derefter på banen enten med en støtte pr. deltager eller med et fast beløb til indsamlingen.

Desserten til fællesspisningen blev sponsoreret af Bageriet Max, som leverede 450 stk. tapaskager til det gode formål. Derudover sponsorerede en lokal deltager ved arrangementet isbar til børnene med gl. dags isvafler og alt hvad der kunne ønskes af tilbehør.

I det hele taget en helt fantastisk aften, hvor hyggen og det lokale sammenhold var det vigtigste. Sammen kan byen løfte utrolig meget, og med opbakningen til pigerne på aftenen, viste byen endnu engang sammenholdet. 69.807,50 kr. kunne en fællesspisning afholdt af to piger på 9 og 11 år indsamle i en lille by med ca. 350 indbyggere.

I ugen op til fællesspisningen bagte pigerne selv kage og solgte ved købmanden sammen med den årlige græskarudskæring. Pigerne kunne denne dag putte 1.140 kr. i deres ”indsamlings gris”. En god start på indsamlingen 😊

Jeg har vedhæftet lidt billeder fra aftenen samt pigernes kagebod.

Pigerne sluttede aftenen af med at kunne offentliggøre indsamlet beløb – der blev derefter solgt lidt flere drikkevarer, så indsamlingen blev lidt højere ved slut.

Pigerne glæder sig nu helt vildt, til at de skal ringe ind med beløbet i morgen aften.

Venlig hilsen

Lisette Sønderby

Tlf. 22790032

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *