Kære Alle Borgere i Vesterhavsklyngens område
Jeg har et ønske om at åbne Staby Skole og Børnehuset Lærkereden mere op.
Vi har nogle skønne bygninger og udearealer, som sagtens kunne bruges til andet og mere end skole, sfo og dagtilbud.
Jeg vil derfor med denne besked opfordre jer lokale beboere til indtænke stedet som en mulighed for alle mulige forskellige aktiviteter.
Min fantasi skal ikke blive jeres begrænsning, men for eksemplets skyld:
Tænker I, at I kunne godt tænke os at lave:
– Madhold for kvinder
– Maling, hækling og syning for mænd
– Yoga på tværs af køn og alder
– Sang og musik for alle
– Cirkus i salen
– Hockey for børn
– Bogklub og højtlæsning på biblioteket
– Parkour på banen udenfor
– Agility for hunde
– Skak, gaming og brætspil
– Jagt og fiskeri for interesserede
– etc.
Ideerne kan være mange. Jeg tænker, at stedet gerne må kunne tilbyde det traditionelle, som har haft trange kår de senere år. Det må også gerne åbne sig mod nye og anderledes muligheder i skoledistriktet.
Jeg ønsker som Skoleleder, at I føler jeg velkommen her, uanset om I har børn gående her. Vi ønsker at være et sted for tidligere, nuværende, kommende personer i vores skoledistrikt i end skøn sammenblanding med alle andre interesserede.
Jeg håber at høre fra Jer. Skriv, kig forbi eller ring.
Venlig hilsen
Nikolaj Oddershede Miller Sunesen
Skoleleder
Nikolaj.Oddershede.Miller.Sunesen@holstebro.dk
Telefon 9611 5541 • Mobil 2061 3714
|
Holstebro Kommune |