Vesterhavsklyngen

Thorsminde – Sdr. Nissum – Husby – Staby – Madum

FORMEN PÅ DIN TILVÆRELSE?

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
18/02/2022
14:30 - 17:30

Lokation
Bovbjerg FYR


Vi mødes på Bovbjerg Fyr (Fyrvej 27, 7620 Lemvig)
fredag den 18. februar kl. 14.30.

Denne fredag får TANKEN besøg af den hollandske billedkunstner Arjen de Leeuw, som inviterer os med ud på en rejse, hvor vi er på udkig efter ‘formen’ på vores tilværelse.
Han viser desuden sit spritnye videoværk ‘The shape of things to come’.
Arjen de Leeuw arbejder primært med film og video. Han er også teaterscenograf og kostumedesigner.
Skønt dette er hans første besøg på den jyske vestkyst, vil mange her i området allerede være bekendt med et par af hans tidligere værker. Arjen de Leeuw er nemlig én af de få kunstnere, der viste værker på begge ET4Us MEETINGS-festivaler.
På MEETINGS-festivalen i 2017 viste han videoen ’Speculations’ (2016) som var en del af udstillingen Topophilia i det forladte stuehus på gården Nørager i Nees.
Under MEETINGS-festivalen 2019 kunne man i frokoststuen på Bækbyvej 2 i Husby se videoen ’Une Condition Naturelle’ (2011) af Arjen de Leeuw og hans kollega Walter van Broekhuizen.

Gå ikke glip af chancen for at møde Arjen de Leeuw og med stor sandsynlighed få et helt nyt syn på konturen af din egen fremtid!

Som altid sluttes der af med kaffe og den ’sunde’ kage –
tag en kop med og selvfølgelig nysgerrighed og et åbent sind.
Klæd dig på efter vejret, da noget af programmet foregår udendørs.
Det er ganske gratis og alle er velkomne!

Del på Facebook