Vesterhavsklyngen

Thorsminde – Sdr. Nissum – Husby – Staby – Madum

Fejring af cykelstien

Søndag d. 20 juni inviterer Vesterhavsklyngen i samarbejde med Aktiv Staby, Husby Sogneforening, Sdr. Nissum BIF og Thorsminde Borgerforening på cykeltur, ud på cykelstierne i Vesterhavsklyngen.

Ruten

Der startes på Madumvej 40, Madum (Poul Poulsgaard). Derfra cykles der gennem Madum, forbi Tvind og ud til Stabyvej. Derfra cykles der på cyeklstien gennem Staby, Husby, Sdr. Nissum og Fjand til Thorsminde. Ønsker man ikke at cykle hele vejen, eller ønsker man ikke f.eks. at køre fra Sdr. Nissum til Madum for at cykle til Thorsminde kan man blot “stige på” på vejen.

Det står enhver frit for at starte hvor og hvornår man vil, men ønsker man at gøre brug af de udlagte depoter, skal man være der inden for åbningstiderne som fremgår af programmet neden for.

Ønsker man slet ikke at cykle er man også meget velkommen til blot at møde op på Gammel Havn i Thorsminde, hvor der er live musik, samt slag af øl, vand og pølser.

Tilmelding

Af hensyn til planlægning af depoter vil det være rart at folk tilmelder sig, nu før des bedre. Tilmelding til Morten på formand@vesterhavsklyngen.dk

Pris

Det er gratis at deltage i arrangementet, men der vil ved depoter m.v. blive samlet ind til Børne-cancer fonden, så vi opfordrer alle til at give et bidrag dertil.

Program

11:30 Start i Madum (Madumvej 40)
11:45 – 12:30 Depot ved Staby Købman åbent
12:00 – 13:00 Depot ved Husby Efterskole åbent
12:30 – 13:30 Depot ved Brugsen i Sdr. Nissum åbent
12:45 – 13:45 Depot ved ”Dødemandsbjerget” (mindesmærke) åbent
14:00 – 16:00 Live musik på Gammelhavn i Thorsminde

Alle er meget velkomne

Del på Facebook