Vesterhavsklyngen

Thorsminde – Sdr. Nissum – Husby – Staby – Madum

FJORDFOLKET INDVIEDE NATURPARK NISSUM FJORD!

Broen over Damhus Å ved Damhus Å Havn ved Skalstrup. Netop færdiggjort.

Først var der kaffe og rundstykker til de ca. 250 fremmødte. Dernæst var der selvfølgelig taler.

Steffen Damsgaard, formand for Lemvigs Teknik-og Miljøudvalg talte om tilgængelighed, forpligtende fællesskab og takkede bl.a. lodsejerne og Nissumfjord Netværket, som for 15 år siden fostrede ideen til at gøre noget omkring fjorden.

                                  

Rita, Karsten, Fl. Larsen og Steffen med plaketter og officielt naturparklogo!

Karsten Filsø fra Holstebro talte om stisystemet og at der ikke er ændringer i arealbenyttelserne i forhold til tidligere pga. Naturparken og at den er et kvalitetsstempel sammen med etablering af Geoparken. Og næste år kommer der bro over Storåen, så stielængden forkortes.

Rita Sønderby fra Nissum Fjord-netværket -fjordhøvdingen- fortalte om da ildsjælene blandt fjordfolket fandt sammen og hvor støtten på 1 mio fra Friluftsrådet lige gav stødet til at fuldføre etableringen af Naturpark Nissum Fjord. Tak også.

Flemming Larsen fra Friluftsrådets bestyrelse og formand for naturparkerne opfordrede såvel borgere som turister til at bruge parken. Ikke kun naturen får deet godt. Der er også plads til mange naturaktiviteter.

Endelig kunne de fremmødte med Lemviger på den ene side og Holstebroere/Ulfborg-vembere på den anden side trække tov hen over broen hvor enderne mødtes i en fælles knude/sag. Nemlig en ny Naturpark.

Og så var der canapeer og drikke.

Del på Facebook