Vesterhavsklyngen

Thorsminde – Sdr. Nissum – Husby – Staby – Madum

JULEFROKOST MED REVY I SDR.NISSUM.

Julefrokost og lokalrevy i Multihallen Sdr. Nissum d. 1. december 2018.

153 feststemte gæster mødte d. 1. december op til den årlige julefrokost i Multihallen Sdr. Nissum der som sædvanlig var arengeret af et udvalg under Sdr. Nissum Borger- og IF.
Deltagerne var en god blanding mellem områdets virksomheder og private fra området.

Efter en kort velkomst var det tid til den traditionelle julefrokost buffet som var leveret af Preben Susgaard som igen i år var en stor susses. Lige før desserten var der lokalrevy hvor de deltagende virksomheder og lokale ildsjæle blev taget under kærlig behandling af holdet som bestod af Conni Jeppesen, Inger Svanbo og Jette Føhns. Igen i år var revyen et hit hvor alle gæster fik grint igennem.
Under hele festen fik Sdr. Nissum Borger- og IF igen i år en stor hjælp af Thorsminde Borgerforening som stod for at bemande baren og hjælp i køkken, et samarbejde som vi efterhånden har haft i mange år og som fungere fantastisk.
Efter spisningen spillede IT TAKES TWO op til dans og dansegulvet var derefter fyldt til kl. 01 hvor der blev serveret natmad.
Derefter var det tid til oprydning da der allerede næste dag skulle være barnedåb i Multihallen så det var ud på de små timer inden udvalget velfortjent kunne tage hjem.

V/Henrik Madsen. Fotos/Birgitte Engelbrecht

Del på Facebook