Kategoriarkiv: Ikke-kategoriseret

GRIS PÅ GAFLEN TIL 280 PERSONER!

FORVENTNINGSFULDE OG I GODT VEJR stod forældre og gæster onsdag aften tålmodigt i kø og rimeligt i læ ved  Husby Efterskole.

  Tålmodigheden belønnedes da man kom til Kurt, der som grillmester havde  grillet en gris til perfektion. Desuden grillpølser og masser af tilbehør. 

 

 

Og forældrene kunne tage sine børn med hjem efter et oplevelsesrigt flot år.

The last journey.

Den 29. maj  sang “Chanty-koret” fra Lemvig på Strandingsmuseet som åbning for udgivelse af “Den sidste rejse” på engelsk.                                                                 Glad og stolt på museets vegne åbnede Ingeborg Svennevig for eventen. Glad fordi museet lige havde fået en pris for god formidling sammen med lokalsamfund og frivillige.

Ingeborg gav ordet til Helle Siig, der som historiker og tidligere medarbejder på museet fortalte omfattende og medlevende om bogens indhold og dens historiske værdi på mange områder.

Og forfatteren Palle Uhd Jepsen fortalte om tilblivelsen. Især af alle de engelske fagudtryk.

(så mangler den bare på tysk)

Så var der chantysang igen og lækker buffet.

 

TAK FOR 30 ÅR.

Bodil og Henry har betjent også os i Vesterhavsklyngen i 30 år. Tak for at i var her. Christian som jo bor i Husby fortsætter med sin nødvendige service. Tak til ham også. Og tak for en fin afskeds/overgangsreception.

FRISK RONING!

I Thorsminde står der fire lækre moderne robåde. En lidt anden type end vi ellers kender dem. I hvert fald som jeg er vant til fra østkysten. de er til havroning. De kan benyttes i op til 8 m/s. og de kan lejes. Uddannet styrmand er dog nødvendig, men han kan også lejes. der er ikke så mange, der bruger bådene, men om sommeren er der en del, der via Naturskole eller Havet & Fjordens Hus får en stor oplevelse. Klubben bagved holder faktisk møde en gang ugentligt, hver tirsdag.

MOBILITETSKONFERENCE.

         

En pæn stor forsamling lytter i Mindbocentret mandag den 13 maj.

Mobilitetskonference afholdt mandag d. 13. maj 2019.
Der var mobilitetskonference i mandags i Thorsminde. – Folk kom fra nær og fjern, fra Fyn og Djursland, fra byråd og regionsråd. Der var højt profilerede embedsmænd. – Ret en kvalificeret forsamling. Og hvorfor? – Jo fordi Vesterhavsklyngen i samarbejde med Holstebro kommune havde arrangeret en spændende konference om, hvordan man kunne forbedre mobiliteten i landdistrikterne.
Først redegjorde Lena Husted fra Holstebro kommune for planlægningen af den kollektive trafik. – Status og fremtid. – Kort og klart. –
Dernæst mødte vi en spændende forsker fra Syddansk Universitet. Pia Heike Johansen. –Jeg skal love for, at vi fik et spændende indlæg, jordnært, fyldt med kontante ideer baseret på viden og ikke tro. Dertil velsignet fri for managementord. – Embedsmænd og politikere tog flittigt notater, og vi lægfolk, der blot prøver at finde fornuftige forslag, blev inspirerede til at arbejde videre i Klyngen. –
En kort pause, hvor man blev forkælet med frisksmurte sandwiches fra den lokale virksomhed Nørgård Fisk, serveret af frivillige mindboere.
Dernæst til tre oplægsholdere, der alle fortalte om praktiske løsninger.
Den første var Arne V. Andersen fra firmaet ”Byens Bil”. – Det handler om delebiler på en vestjysk måde. – Det var meget interessant at høre, hvordan en enkelt mand og hans kone bare får en god ide, får den ført ud i livet.
Derefter redegjorde Marianne Pedersen fra Landdistrikternes Fællesråd og hendes tro væbner Arne ( jeg fik aldrig fat i efternavnet) om et projekt MAMBA. Her funderet i Vejle som en del af et større europæisk projekt, der omfatter 14 andre lande. – Det er et spændende projekt, der baserer sig på udvikling af et APP-system. Spændende er det siden at erfare, hvordan projektet forløber. –
Så fik manager Jacqueline Rodrigues ordet. – Hun fortalte levende om det firma, der hedder GoMore. – Hvilke løsninger, dette firma har fundet på om samkørsel og biludlejning. –
Med disse tre indlæg fra folk, der bare er i gang, var man klar til en tår aftenkaffe med rigeligt hjemmebagt kringle. Snakken går nok så godt med kringle i maven. –
Aftenen blev rundet af med et indlæg af Per Elbæk fra Midttrafik . – Først og fremmest arbejdet med at implementere hjemmesiden ”Min Rejseplan”. –
Igen et indlæg med korte, fyndige oplysninger og vejledninger. –
Aftenen sluttede med en stille aftensang, og vi kørte hjem fyldt med indtryk og ny viden, medens den sidste aftensol spredte sine rødmende stråler på klitterne og engene.
Fra Klyngens side fik vi opfyldt to af vores tre forventninger:
1. Vi fik masser af viden
2. Vi er med til at skabe netværk mellem politikere, embedsmænd og lokale ildsjæle.

Det, vi ikke lykkedes med, var at skabe interesse hos den skrivende presse, hos radioen og hos fjernsynet. –
Alle tre instanser var indbudte, men responderede ikke. –
Det er vi kede af, da det er vigtigt for den videre proces, at initiativer som dette bliver gjort nærværende og interessant for så mange borgere som muligt. – Og dertil kunne fyldige reportager og omtale medvirke. –
Frederik Madsen,
Medlem af mobilitetsgruppen i Vesterhavsklyngen.

SOGNEFUGL ?

Den 3. maj var der afsluttende generalforsamling i foreningen “Nordøst for Husby”. Holstebro Kommune havde forinden besluttet at aflyse tilladelse til at opføre vindmøller på arealerne nordøst for Husby. Årsagerne hertil er mange, men nu er arbejdet afsluttet for såvel kommune som for foreningen, der havde som mål at undgå opførelsen af de mange store møller netop der.

 

Selvfølgelig var der en god stemning og i redegørelsen fra formand Dorte Eastwood fremgik det, at måske især Pomeransfuglen havde spillet en vis rolle? Derfor kunne fuglen måske udpeges til ikke “nationalfugl”, men sognefugl”. Måske kan Eva Hermann få en lille succes ved fremstilling af fuglen i sit keramik?

Med et lille glas og meget sang og sanglege ved overlæreren sluttede aftenen i godt humør. Dog består foreningen og dens midler, såfremt forslaget om vindmøller nordøst for Husby dukker op igen.

LIV I MINDBOCENTRET

                         

Generalforsamling Mindbo Centret.

Tirsdag den 9. april holdt Mindbo Centret generalforsamling. I alt 20 personer ud over bestyrelsen var mødt op.
Efter en let anretning aflagde formanden bestyrelsens beretning for året der er gået. Det har været et år med mange aktiviteter, og med en tilfredsstillende tilslutning. Ud over de ugentlige faste aktiviteter samt pladespil, har der været en del udlejninger af centeret. Der har været afholdt julefrokost, foredrag med demenskonsulent Bente Nicolaisen, julehygge for byens børn samt flere udflugter. Udflugterne har dels været en bustur til Fregatten Jylland, hvor Helle Sigh viste rundt, samt ”Kør selv”- arrangementer, til hhv. Ulfborg VW museum og Hedekaffe, ”Gitte T”, og til Bovbjerg med rundvisning på Thises ostelager og efterfølgende spisning og fortælling om Bovbjerg Fyr’s historie. Beretningen sluttede med et tak til alle frivillige, der har givet en hånd med til afholdelse af aktiviteter og for et godt samarbejde i bestyrelsen.
Efter aflæggelse og godkendelse af regnskabet var der valg til bestyrelsen. Der skulle findes tre nye medlemmer, samtidig ønskede formanden ikke genopstilling. Til bestyrelsen blev valgt Per Mortensen, Bente Toft og Troels Aamann. Som suppleant valgtes Ingrid Nielsen. Revisorerne modtog genvalg.
Kontingent (50 kr for enlig og 100 kr for par) og pris for udlejning forbliver uændret, hvilket betyder at centret kan lejes til fest arrangementer for 1800 kr, kaffe arrangementer (begravelse, morgensang etc.) for 350 kr og til generalforsamlinger, møder og lign. (uden kaffe og mad) for 350 kr. Udlejning sker ved henvendelse til Poul Erik Sig på sig@mail.dk eller 97497243 /23460947 eller til Jette Aamann jetteeaamann@gmail.com 20875134.Efter en del gode forslag til kommende besøg sluttede aftenen med en stor tak til Christian, der afgik som bestyrelsens formand.
Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med
Kasserer: Poul Erik Sig
Formand: Jette Aamann
Medlemmer: Tove Poulsgaard, Mona Jensen, Troels Aamann, Bente Toft, Per Mortensen

 

 

 

 

EN DAG I EN AKTIV KLYNGE!

Ganske vist ikke i klyngen, men tæt på.  VW-nostalgi i massevis i Ulfborg ved udvidelse af VW-museet.

Åbent hus i Vesterhavsklyngen’s  Ungdomsklynge  med en god tale af H.C. Østerbye og dejlig musik og sang. + kaffe/kage. Og hvor de unge viste deres planer og hvad der er gjort. Flot!

  

Fernisage på Galleriet i Staby af bannere og kunst og med liflig spillemandsmusik. Bannere og kunst af Søren Englyst, Jens Overgaard, Anna Margrethe Pedersen, Eva Hermann, Hanne Arberg og Elisabeth Borch.

Åbning af Retro/antik-butikken “Popkorn-shop”  ved Pernille og Thor på gården Brink i Staby. (Syd for Pallisbjerg).

Sang og fortælling på Illeborg hos Mikael Bramsen ved reception for udgivelse af bogen “Bønder og Badegæster”. Om livet på og omkring gården Illeborg i Fjand.

Velkommen til Vesterhavsklyngen

Husk generalforsamlingen 24. april

Program

Kl. 17.30 Velkomst og spisning

Kl. 18.30 Oplæg omkring konkrete grupper og det at sætte små og store projekter i søen og hvordan andre klynger arbejder med arbejds-/projektgrupper

Kl. 19.00 Generalforsamling Inkl. hvad grupperne har arbejdet med indtil nu

Kl. 20.00 Der arbejdes i de eksisterende grupper og andre kan gå rundt og lytte og der kan emner kan drøftes emner, diskuteres og flere grupper kan evt. etableres.

Der er tilmelding hvis man ønske at komme til spisning. Ellers dukker man bare op til generalforsamlingen.

Læs evt …
Mere information i vores Kalender
Eller Artiklen ‘vær med også dig’ omkring generalforsamlingen

DET ÅBNE TVIND.

Arrangementet “kend din egn” i regi af Vesterhavsklyngen var sølle besøgt torsdag aften. Desværre. for det var et flot og interessant besøg bag murene på Tvind. Med “kærlighed og krav” driver Tvind en række tilbud for unge. Mange af dem får her for første gang muligheder. Med tolerance, tålmodighed, teori og praksis får man uddannet rigtig mange. Seminarium for uddannelse af lærere, botilbud med individuel undervisning, ungdomshøjskole og dagskole. Vi husker de kedelige “barakker” fra opstarten, men de er nu ombygget til lækre bygninger med overdækkede terrasser, skulpturer og grønne pladser. Meget indbydende.

Vi fik en flot servering og hørte spændende data om dagskolen og seminariet. Vi beså faciliteterne og drøftede Tvinds position i samfundet i dag. Vindmøllen fra 1978 producerer 1 MW, hvilket er tilstrækkeligt til Tvinds egetforbrug, da det er elopvarmet.

Et interessant indblik i en verden vi sjældent kommer ind i. En deltager der har boet 40 år i nærheden, havde sit første besøg “indenfor murene”.

Fra ø.tv. : et lille udsnit af fremmødte lytter og spørger, skulpturer fra Zimbabwe, administrationen, seminariets terrasse, møllen med skulptur. Design af bygninger, overdækninger, farver og lay-out er gjort af Jan Utzon.