Spring til indhold

Vesterhavsklyngen

Thorsminde – Sdr. Nissum – Husby – Staby – Madum

Live-konservering på Strandingsmuseet: En unik oplevelse i vinterferien

Kom helt tæt på historien, når konservator Cecilie Odderskov arbejder med en mulig hat fra
vraget af St. George, som var et engelsk krigsskib, der strandede i 1811. Arbejdet foregår
direkte i udstillingen på Strandingsmuseum St. George i Thorsminde. Det er en sjælden chance
for at opleve kulturarven blive bevaret i realtid – endda så tæt på skibets sidste hvilested.
I vinterferien kan gæster på Strandingsmuseum St. George i Thorsminde få et helt særligt indblik i
arbejdet med at bevare vores fælles kulturarv. Midt i museets udstilling vil konservator Cecilie
Odderskov fra Konserveringscenter Vejle arbejde live med en genstand fra vraget af det ikoniske skib
St. George – en genstand, der muligvis er en gammel hat.
Denne genstand er blandt de sidste genstande, der blev hentet op under den seneste undersøgelse af
vraget, og den kan rumme en fascinerende historie.
I præparatet findes fint flettet siv, der kan have udgjort en hat samt rester af et rødt silkebånd, der
måske har siddet som pynt. Det flettede siv er i forbløffende god stand, mens silkebåndet er mere
skrøbeligt og nedbrudt.
Nu skal konserveringsarbejdet kaste lys over, om disse elementer faktisk hører sammen, og om vi
virkelig har med en hat at gøre – eller om der gemmer sig en helt anden historie. –
Jeg vil forsøge at få frempræpareret sivbåndet og silkebåndet så godt som muligt, samtidig
med, at jeg stabiliserer materialet for eftertiden. Det er ikke kun en undersøgelse af
genstandens formål, men også en sikring af en del af vores fælles kulturarv, fortæller Cecilie
Odderskov fra Konserveringscenter Vejle.
Museumsinspektør Christopher Ries forklarer: –
Hos Strandingsmuseet ønsker vi at bringe gæsterne helt tæt på den proces, der ligger bag
bevarelsen af vores historie. Live-konservering giver en unik mulighed for at se, hvordan
konservatorer arbejder med skrøbelige genstande og forvandler dem til sikrede skatte for
fremtiden. Det er en måde at gøre fortiden levende og relevant for alle.
Konserveringsarbejdet, der kommer til at foregå direkte i udstillingen, giver museets gæster en
sjælden mulighed for at komme helt tæt på en konservators arbejde og fornemme den dybde og omhu,
der ligger i at bevare fortidens skatte. Det er en unik chance for at opleve historie blive genopdaget –
og måske endda få svar på et mysterium.
Praktisk information Arrangementet er inkluderet i billetprisen og finder sted i udstillingen på
Strandingsmuseum St. George i vinterferien torsdag den 13. februar 2025 kl. 10-17.
Kontakt for flere oplysninger Christopher Jacob Ries, Museumsinspektør (+45 6043 4836)
De Kulturhistoriske Museer i Holstebro. Museumsvej 2B. 7500 Holstebro. Tlf. +45 96 11 50 00
info@kulmus.dk. www.kulmus.dk

Del på Facebook

Kalender

man
tirs
ons
tors
fre
lør
søn
m
t
o
t
f
l
s
28
1
2
4
5
6
7
8
10
11
12
13
14
16
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
30 apr
30/04/2025    
19:00 - 21:00
Koncertforedrag på Strandingsmuseet: Upstairs and Downstairs på HMS St. George
En aften, hvor klassisk musik møder sømandslivets arbejdssange, og hvor historien om HMS St. George får nyt liv gennem både toner og fortællinger. Dette koncertforedrag [...]
06 maj
06/05/2025 - 13/05/2025    
Hele dagen
Kære læsere Borger og Idrætsforeningen BIF vil høre, om der i sognet er interesse for KROLF ? Det er et meget populært spil på udendørs [...]
09 maj
09/05/2025 - 11/05/2025    
14:00
09 maj
09/05/2025 - 11/05/2025    
15:00 - 17:00
Kære alle brugere af Multihallen i Sønder Nissum Så er tiden kommet, hvor vi skal opdatere vores adgangssystem i Multihallen. Det nye er: • Du [...]
17 maj
17/05/2025    
9:00 - 11:00
Kære alle brugere af Multihallen i Sønder Nissum Vi har været i hallen fredag - lørdag og søndag. Men BIF mangler stadig at opgradere mange [...]
Begivenheder på 29/04/2025
Begivenheder på 30/04/2025
Begivenheder på 06/05/2025
06 maj
Begivenheder på 09/05/2025
09 maj
09 maj
9 maj 25
Sdr. Nissum
Begivenheder på 15/05/2025
15 maj
15 maj 25
Ulfborg
Begivenheder på 17/05/2025
17 maj
17 maj 25
Sdr. Nissum

Facebook Nyheder