Vesterhavsklyngen

Thorsminde – Sdr. Nissum – Husby – Staby – Madum

“Sommer”-rohøjskole i Thorsminde.

      

Så sluttede vores ”Sommer rohøjskole” i Thorsminde, hvor DFfRs coastalcenter (Dansk Forening for Rosport) ligger. Det blev en fantastisk succes både for os, som havde planlagt og for Jordens sødeste højskoleelever.
Ugen gik med alle mulige forskellige aktiviteter, som ud over alt det, der er tilknyttet rosporten, omhandlede alt lige fra morgensang og flaghejsning til et kæmpe indblik i, hvordan en lille udsat fiskerby, beliggende helt ud til det barske Vesterhav, klarer sig ud over det sædvanlige, blandt andet pga. byens ildsjæle.
Vi hørte om katastrofer på havet, fik en fantastisk byvandring med Poul Erik Sig, super rundvisning på Strandingsmuseum St. George, var på redningsstationen, til linedance med Peter Iver og Lone, samt andre udflugter og en masse skøn tid gik med slow cooking både ude- og indenfor.
Hele byen har taget fantastisk imod os alle, været åbne og gæstfrie, og vi kan ikke anbefale det nok til andre klubber og foreninger, at tage en tur til Thorsminde og bo i det flotte ”Havet og Fjordens Hus” og opleve dette fantastiske sted på egen hånd.

Tekst fra en taknemmelig deltager!

 

Del på Facebook