Stort byggeri i Thorsminde

  Torsdag eftermiddag mødte man i Thorsminde, efter at være kørt ind ad den nye stikvej syd for byen, dette store informationsskilt: NYBYGGERI!

Den nye havneplads i sydenden lå åben og indbydende, når man så mod nord. i den sydlige ende var en stor skare forsamlet i forventning om noget stort.

Og det blev faktisk stort. Allan Topp Petersen fra RWE bød velkommen. Ham vil man se mere til, da han er ansvarlig for at etablere organisationen for RWE i Thorsminde. Kenneth Tønning -formand for Teknisk Udvalg i Holstebro Kommune- fik æren af den større politiske tale med åbning af stikvej og perspektiver ved RWE’s store vindmøllefarm Thor: el til 1 mio husstande, Danmarks største, Power to X, brintrørledning mm.

Og så blev den symbolske snor klippet, så der kunne graves! Første symbolske spadestik ved entreprenøren- Østermark/ Jesper Balle, RWE/ Pernille Haaning og Thorsminde Havn / Lisette Sønderby

CEO ved RWE Pernille Haaning lovede, at den nye servicebygning ville passe til naturen og i øvrigt ville man derfra nok have den bedste kontorudsigt i hele Danmark? Der vil være 50-60 medarbejdere beskæftiget i centret i vel sagtens de 35 år møller vil står der. Arkitektfirmaet Atra blev takket for sin “streger”.

 

Projektchef ved Østermark Jesper Balle takkede for opgaven og lovede byggeriet færdig i god kvalitet og om faktisk præcis et år. Havnechef Lisette takkede også og glædede sig over dette store skridt i retning af den nødvendige fornyelse af Thorsminde Havn og de nye aktiviteter. (billedet af Lisette glippede)

Der var efterfølgende fantastiske pindemadder fra Nørgaard Fisk og folk hyggede sig. Og det var blevet tusmørke da vi gik hjem efter en positiv dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *