Vesterhavsklyngen

Thorsminde – Sdr. Nissum – Husby – Staby – Madum

Velkommen til Vesterhavsklyngen

Tag en tur rundt på vores nye hjemmeside og lad os gerne høre hvad du synes om den.  Hjemmesiden er stadig under opbygning og udvikling, så der er helt sikkert plads til masser af input.

Se “Bidrag til siden” hvis du har ideer eller input – vi vil meget gerne høre fra dig.

Med venlig hilsen Vesterhavsklyngen

Hvad er Vesterhavsklyngen?

Vesterhavsklyngen er et samarbejde mellem frivillige lokale kræfter & Holstebro Kommune

Vesterhavsklyngen er en fælles organisation for landsbyerne Thorsminde, Sdr. Nissum, Husby, Staby og Madum. Klyngesamarbejdet har som hovedformål at udvikle området på lokalbefolkningens præmisser. Dette skal ske gennem samarbejde med alle parter i området, såvel private, foreninger, erhvervsliv og det offentlige.

Fundamentet for klyngesamarbejdet er aktiv borgerinddragelse, hvor alle har mulighed for at bidrage, uanset om der er tale om privatpersoner, foreninger, institutioner eller erhvervsdrivende i Vesterhavsklyngens geografiske område.

Målet er at varetage opgaver, som har stor vigtighed for det samlede område, og som giver en større gennemslagskraft ved at stå sammen end at arbejde hver for sig. Herudover gennemføres forskellige udviklingsprojekter som et resultat af de mange frivillige arbejdsgrupper, eller som forslag fra lokalbefolkningen.

Vesterhavsklyngen er en del af et større projekt under Landsbyklyngeprojektet, som er finansieret af DGI, Realdania, Lokale- & Anlægsfonden, Holstebro Kommune, samt en proceskonsulent er med til at skabe fundamentet for klyngens dannelse og dermed det fortsatte arbejde.

Del på Facebook