Velkommen i Thorsminde
Åbning af ny særudstilling – “Draget mod dybet”
Vi vil gerne invitere til åbningsreception på:
Strandingsmuseum St. George
Vesterhavsgade 1E, Thorsminde, 6990 Ulfborg
10.02.2024 kl. 11.00
Velkomst v/Hanne Thomsen – Direktør, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro
Præsentation v/Christopher Jacob Ries – Museumsinspektør, Strandingsmuseum St. George
Der serveres drikkevarer ved receptionen.
Draget mod dybet
Særudstillingen Draget mod dybet forener kunst, natur og kulturhistorie på en helt ny måde, hvor moderne kunst møder fortællinger om fortidens undervandsarbejde og Danmarks allerførste dykkere.
Fire kunstnere bruger lyd, videokunst, interaktive skulpturer, glasprint og grafiske tryk til at fortolke og formidle deres syn på den undersøiske verden og havet. I udstillingen møder vi også nogle af de mange væsener, der lever på skibsvrag på havets bund. Når skibe går ned, skaber de nemlig levesteder for mange arter.
Strandingsmuseum St. George indbyder sammen med kunstnerne til refleksion over 1800-tallets videnskabelige, teknologiske og kunstneriske udvikling og dens betydning for vores forhold til havet og den undersøiske verden i dag.
Hvis du har lyst til at blive i Thorsminde, vil der lørdag 10.02.2024 kl. 14.00 også være live tegnekoncert i børnehøjde på Strandingsmuseum St. George. Her vil der vokse en historie frem for øjnene af os, når Rasmus Bregnhøi tegner i samspil med to af Danmarks store profiler på den danske jazz- og musiklege-scene.
Mvh. Strandingsmuseum St. George