Vesterhavsklyngen

Thorsminde – Sdr. Nissum – Husby – Staby – Madum

Badmintons-afslutning og Fodboldgolf

Lørdag formiddag var der afslutning på vinterens badminton for børn og unge i lokalområdet. Arrangementet bød på et lokalopgør i Fodboldgolf både i ungdomsligaen såvel som i voksen-ligaen, hvor der blev spillet i 4 grupper: 2 ungdomsgrupper, en voksengruppe for damer og en voksengruppen for herrer, under kyndig vejledning og overvågning af overdommer Stefan Jacobsen.

Entusiasmen og engagementet var højt lige fra start, til tider så højt at overdommer Jacobsens  ellers rolige sind og tålmodighed blev sat på prøve. Det var især i voksengruppen for herrer at der undertiden opstod mindre kontraverser hvor overdommerens kendskab til spillets regler samt evner til at dømme bolden inde og ude blev udfordret.

Dette synes overdommer Jacobsen dog at tage med ophøjet ro. “Det er klart at når man har med en spillergruppe at gøre der spænder så bredt som fra skolelærerer til fiskere så vil der opstå nogle spændinger undervejs. Det var jeg forberedt på” udtaler Overdommer Stefan Jacobsen, som derudover udtrykker stor tilfredshed med egen præstation både som spiller og dommer.

Det var dermed en meget tilfreds dommer der efter opgøret kunne udråbe Victor Paakjær som vinder af Ungdomsgrupperne og Henrik Olesen som vinder af voksengrupperne.

Badet i den lune april-sol, blev arrangementet afsluttet med øl, vand og pølser på terrassen og dermed blev der sat puntktum for vinterens badminton-sæson.

Del på Facebook