Vesterhavsklyngen

Thorsminde – Sdr. Nissum – Husby – Staby – Madum

Cirkus workshop på Cirkus-kursus

En flok børn fra Staby Skole’s Cirkus Workshop hold, også kendt som de frygtløse ildkunstnere har denne weekend været på cirkus-kursus for at lære mere om hvordan man laver cirkus og for at dygtiggøre sig i forskellige cirkusdicipliner.

 

Børnene fra Staby skole var afsted sammen med deres instruktør Theresa + et par forældre, da turen inkluderede 2 gange overnatning. Og der blev virkeligt gået til den, både på gulvet og ikke mindst i luften hvor der blev lavet numre i stof, ringe og så videre. Til at hjælpe med at instruere var der 2 professionelle cirkusartister fra h.h.v. Ukraine og Mongoliet der for tiden overvintrerer på Cirkusfabrikken.

 

Ud over børnene fra Staby skole var der også deltagelse af flere andre cirkusklubber, bl.a Cirkus sceneskræk fra Løgstrup ved Viborg, Cirkus Højdeskræk fra Fly, en cirkusklub fra Kibæk og selvfølgelig de helt lokale fra Salling Cirkusklub så ialt var henved 50 børn og voknse samlet weekenden igennem.

 

Kurset blev afholdt på Cirkusfabrikken på Nordsalling. Cirkusfabrikken er en cirkusskole der har til huse i et gammelt mejeri. Stedet ejes af en vaskeægte (forhenværende) cirkusdirektør Einar Trie der for mange år siden købte stedet som vinterbase til sit cirkus – Cirkus Charlie. Med tiden er Einar stoppet med at turnere med sit cirkus og har i stedet indrettet det gamle mejeri til cirkusskole hvor børn og voksne, professionelle cirkusartister såvel som absolut uøvede kan komme og lære om cirkus. Her er masser af fantastiske faciliteter til både luftakrobatik, gulv akrobatik, jongelring, ethjulede cykler og så videre og så videre. Derud over huser den ene hal også et stort legeland så også børn er sikre på at få al energi brændt af.

 

Det var en flok glade men meget trætte og oplevelsesfyldte børn (og voksne) der søndag eftermiddag vendte hjem.

Nu skal de nye færdigheder så prøves af hjemme i gymnastiksalen og forhåbentligt vises frem i en forestilling senere på året.

 

Læs mere om cirkusfabrikken på:http://www.cirkusfabrikken.dk/

 

Del på Facebook