Gør opmærksom på din generalforsamling

Perioden februar til april er typisk højsæson for generalforsamlinger, og er man som mange herude er, medlem af mange foreninger kan det være svært at huske hvornår de enkelte foreninger afholder deres årlige generalforsamling.

 

Sidder man i bestyrelsen i en forening vil man typisk gerne se så mange medlemmer som muligt til sin generalforsamling, derfor har man en interesse i at nå ud til flest mulige medlemmer og også i det daglige gøre mest muligt opmærksomt på dato og tidspunkt for generalforsamlingen. Desuden har man typisk også en interesse i at planlægge sin generalforsamling udenon alle andres generalforsamlinger og andre arrangementer.

Der kan Vesterhavsklyngens fælles kalender for hele området være til stor hjælp.

 

Vi reklamerer gerne helt gratis for generalforsamlinger i lokalområdets foreninger. Vi har desuden lavet en oversigt over de generalforsamlinger vi umiddelbart kender datoen på.

Sidder du og er i gang med at planlægge generalforsamling i din forening så send os et opslag (gerne i pdf. eller jpeg/billede format) så lægger vi det i kalenderen. Har du endnu ikke et opslag klar, så send os dato, tid og sted, så tager vi den med i oversigten.

 

Selvom du tænker det måske ikke er relevant for dine medlemmer fordi din forening er forholdsvis lille kan din generalforsamling godt have betydnig for andre, der kan planlægge uden om din generalforsamling når de er opmærksomme på dato.

 

Derfor opfordrer vi alle foreninger til at bakke op om initiativet – der som altid er ganske GRATIS

 

Al henvendelse til: kalender@vesterhavsklyngen.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *