NYT LIV I VEDERSØ KLIT!

Jeg ved godt, at Vedersø Klit ikke formelt hører med til Vesterhavsklyngen. Men vi har altid haft god forbindelse med klitboerne der. Derfor besøgte jeg i går den nye forpagter.

Efter 3 år måtte Oliver og Nick trods en ihærdig indsats desværre opgive deres drøm om et badehotel her. Der er så kommet ny forpagter – Julia Ott. Julia fortalte, at hun oprindelig er russer, opvokset og studeret til diplomkaufmann i Tyskland og hun har drevet selvstændig handelsvirksomhed i flere år.  Julia taler tysk med en  russisk accent  og vil anstrenge sig for at lære dansk. Hun får dog støtte til driften af sin mand – Torben Ott, som nogen måske kender fra Specialfoder i Vemb?

Hotellet er døbt om til “STRANDHOTELLET VEDERSØ”, da badehotelnavnet tilhørte det konkurse selskab. Og hotellet er pr. 1. juni af K. Krøll Jørgensen solgt til Kryger Development i Silkeborg. Et såkaldt developerfirma, som køber huse/bygninger, investerer i ombygning og modernisering, for derefter at sælge igen. Kryger vil angiveligt investere en del i hotellet med henblik på at en del af hotellet kan sælges hotellejligheder og en del drives som et mindre hotel med restaurant og selskaber.

Derfor er opgaven for Julia at drive hotellet med en “åben kalkulation” fra uge til uge med variable omkostninger og “tage det der kommer”, for så efter et års tid at kunne konkretisere planer for fremtiden. Hotellet og restauranten skal være et hyggeligt sted, hvor man kommer for at nyde natur og hav og for at have det rart med god “kogekonemad” med lokale råvarer, især vildt. Gerne lidt musik fredag-lørdag, helstegt pattegris på terrassen o.l..

4 thoughts on “NYT LIV I VEDERSØ KLIT!

  1. Ole Riis

    Samme adresse som Vedersø Klit Hotel
    Samme telefonnummer
    Formentlig nogenlunde samme personale
    Lidt hyggeombytning af de juridiske ejerforhold
    og en fuckfinger til alle os der havde købt et gavekort til sommerferien

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *