ET NYT SKILT VED VEJEN LIGE VEST FOR STABY gjorde mig nysgerrig? nye ejere?? Gården havde været til salg i lang tid, så??
Med alibi som VESTERHAVSKLYNGEN’s skribent opsøgte jeg ejendommen for at få stillet min nysgerrighed. Her blev jeg mødt af en smilende Astrid Juhl (næsten sygeplejerske), som sammen med Henrik Juhl Vilhelmsen (mekaniker) er nye ejere af Blæsgaard.
Tillykke med erhvervelsen og særdeles velkommen til Staby og Vesterhavsklyngen.
I min bog om Staby Sogn af Alfred Kaae læser jeg om Øster Blæsgaard, at betegnelsen har været Blexgaard eller snarere Blegsgaard før nutidens Blæsgaard. Tidligt nævnt i 1615 som tilhørende kongen, hvor Mads bliver udskrevet som soldat og derfor slipper gården for skat?? Senere selvejergaard sammen med Vester Blæsgaard.
Nu er der så kommet friske unge beboere, som allerede har meldt sig til spisning i Staby og som med de 4,5 ha, der hører til gården og med i øvrigt god plads, ønsker liv på gården. De kommer fra Holstebro og de har foreløbig travlt med at male osv.. Og man ser på skiltet, at Henrik er smed/mekaniker.