SØSÆTNING VED PALLISBJERG?

  På vej over Nørkær Enge her i formiddags blev vi ved broen over kanalen lige nord for Pallisbjerg opholdt af et par lastbiler. Det tog ikke lang tid og mændene fra HedeDanmark arbejdede hurtigt og skyndte sig væk fra vejen, så snart de var færdige.

Hvad skulle de da?      Jo, man var i færd med at grødeskære kanalen og det gør man fra et par pramme med motor og med skårlæggere. Der var ikke meget grøde i kanalen og man skar så bevoksningen i kanterne. Imidlertid var der så meget vand i kanalen, at man ikke kunne sejle under broen!

Derfor blev man nødt til at hejse hver pram op og løfte den over broen og søsætte den på vestsiden. Straks kørte man sine lastbiler ned ad en markvej, så de var af vejen.

Vi kom snart videre.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *