Vesterhavsklyngen

Thorsminde – Sdr. Nissum – Husby – Staby – Madum

STORE SKIBE TIL SERVICESEJLADS I THORSMINDE!

To såkaldte Crew Boat fra Offshore Windservice i Thyborøn var ved kaj i Thorsminde i dag. Øverst er nr 7 på vej hjem til Thyborøn. Rederiet har 10 af disse sub-submersible katamaraner, der ved ballast kan sejle højt og hurtigt eller roligt som forsænket. Hastighed 13-17 knob. FOB SWATH 1 og 7 var på besøg. Der er hhv. 4 og 3 mands fast besætning og plads til 24 personer. Skibene er til ren transport tik og fra offshoreanlæg.

Offshore Windservice er engageret af Siemens til at sejle servicemandskab til og fra Vesterhav syd og Vesterhav Nord, som begge opføres af Vattenfall med servicehavn i Thorsminde. Offshore Windservice er ejet af Odfjell Wind A/S.

Hvad FOB står for ved jeg ikke?, Men SWATH står for small waterline area twin hull. Altså netop et lille areal i vandet ved skrog med to pontoner (katamaran). Skibene i øvrigt bygget på værft i Skagen  og er 33 m lange, 11 m brede. det giver god plads til passagerer og kahytter til mandskabet, som er fast ombord i 4 uger ad gangen. Skibene er drevet af water-jet, en form for turbine, der slynger vandet ud med stor kraft i stedet for en propel. Ved flere dyser er det derfor muligt at holde en position fast selv i søgang.

Broen var faktisk helt hyggelig, selv om der er elektronisk udstyr en masse. Lisette Sønderby (havnechef i Thorsminde) og jeg var ret imponerede og Lisette fik en god samtale med skipper om det fremtidige samspil mellem skibe og havn.

 

 

 

 

 

Del på Facebook