Krudtuglen i Sdr. Nissum har lavet insekthoteller til kirkegården i Sdr. Nissum. Der blev gået til opgaven med stor ildhu og interesse, og det var nogle stolte børn – og voksne -, der kunne aflevere 5 flotte hoteller. Der skulle udvælges de bedste steder til placering af hotellerne, og der blev der også vist meget stort engagement fra børnenes side. Der blev også tid til en tur rundt på kirkegården, hvor der også blev set på insekter, planter snegle og gravsten. Børnene vil nu følge med i, hvordan det går med deres hoteller.
Alle andre er selvfølgelig velkomne til at se, om de kan finde de flotte hoteller.