Kategoriarkiv: Ikke-kategoriseret

Vente på badende!

I ugerne 26 til 34 fra klokken 10 til 18 holder disse to livreddere godt øje med de badende på Thorsminde badestrand. Lige nu er der ikke meget at gøre. Hvad laver man så? De øver sig. Svømmer ud og bruger et redningsbræt – recue board- som hjælp til bedre at surfe og til at bringe livløse ind på. De har lært at gå ud i op til 6-8 m vind med deres lille gummibåd og de er trænede til jobbet.

Ingen ulykker eller optræk til det indtil nu. Enkelte advarsler er givet når badende er for tæt på molerne. Forhåbentlig kommer der mere liv på stranden, så vagten er mere motiverende. Men et flot set-up af Tryg-fonden.

Badesikkerhed på Thorsminde Strand

Så har mandskabet fra Thorsminde Kystredningsstation sørget for, at flydetovet er kommet i vandet ud for strandstrækningen mellem de to første moler nord for indsejlingen

Fra den 26. juni til den 19. august øges badesikkerheden endnu mere, da flydetovet suppleres af TrygFondens livreddere, som kommer og dagligt vil være tilstede, når de bemander livreddertårnet 🌞

Thorsminde Strand bliver dermed et af de mest sikre steder at bade, så kom blot ud og nyd det og få evt. en snak med livredderne.

Husk dog stadig, du har altid selv ansvaret for sikkerheden, så sæt dig ind i de 5 Baderåd.

God sommer 😎

FREMMED MUSIK??

Måske var musikken ikke fremmed for beboerne på plejehjemmet i Ulfborg? Men Husby Efterskole var på fremmed jord. Det gjorde de godt. Dejlig frisk rytmisk musik, som kunne vække begejstring i enhver og dejligt naturligt fremført af smukke unge mennesker. Musikken var faktisk i stort omfang fra beboernes yngre tid, Elvis f.eks.. Meget elektronik skal der til, kan man se. Så meget at døren til opholdsrummet blev lukket lidt i – eller trak det??

Jeg skal hilse fra Bur Mini-bus, som kørte!

Og så syntes jeg vi godt kunne høre mere til den gruppe??

Blå Flag v/ strandene

De 3 strande i vores område, der har fået tildelt det Blå Flag i år er:

Spidsbjerg Strand – Bjerghuse og Thorsminde Strand

læs evt. mere her:

https://www.holstebro.dk/nyhedsoversigt/kultur-og-fritid/nyhed/tre-ekstra-gode-badestrande-faar-blaa-flag?PID=17406&M=NewsV2&Action=1&NId=9683&NewsCategory=Natur+og+Fritid

STABY SKOLES VÆRN MOD COVID19.

Ansvar, omsorg og respekt! Staby Skoles motto er blevet aktualiseret af Covid19. Vi skal passe på hinanden! Det praktiseres så eminent på skolen, at man fortjener omtale. Hver klasse har sit faste lokale, sin håndvask og sit toilet. Når der skal vaskes hænder – og det  skal der før og efter hver skoletime – så stiller man sig i en lang række med afstand og går så i en cirkelbevægelse forbi vasken osv..

På billedet her ses med god vilje et trappetrin med pil for den retning man går og på gulvet afstandsmærker.

Fælles undervisning og fællessamlinger er aflyst. Om morgenen synger man fællessang i hver sin klasse, samtidig og med Philip Faber som forsanger!! Det er en stor oplevelse fortæller Lene Ettrup, skolelederen, som jeg har talt med om forholdsreglerne.

Heldigvis er det en lilleskole med 97 elever, hvor de fleste klasser kunne være i et  lokale og for de 24 større fra 6-7 klasse måtte gymnastiksalen tages i brug. På billedet herunder ses, at man har søgt at gøre den hyggelig. (men det ligner nu for mig mere et eksamenslokale?)

.

Børnene har fået fortalt hvorfor disse forholdsregler og med det, som bliver gentaget og med information via hjemmet, er børnene utroligt diciplinerede i deres opførsel. der er faktisk også mere ro!

TILLYKKE FRA VEST.

VI HÅBER, AT H.M. MARGRETHE OGSÅ SER VESTERHAVSKLYNGENS SIDE??

MEN HJERTELIGT TIL LYKKE. Ønsker Sdr. Nissum Borger og Idrætsforening, Thorsminde Borgerforening og Thorsminde Idrætsforening.

Blomster og kage til hver enkelt beboer på Center Vest i Sdr. Nissum!!!

 

KIG OP I STABY!

Universet er hængt op på lygtepælene i Staby!

Med inspiration fra kritiske vilkår i naturen for en række for os almindelige dyr, har Elisabeth Borch og Hanne Arberg kreeret en række bannere. De er at se i Staby. Dels i lygtepælene og dels i galleriets vindue. Totale illustrationer og detaljer er spændende at studere, selv om det kræver fantasi. Se for eksempel “sortternen” i det røde banner. Studiebilledet er der for at synliggøre.

Sommerfuglene har det svært, derfor en blomst at besøge. Viberne har det svært, men guldsmede og nympher er kommet igen. Bannerne skal få os til at tænke os om og nogle bannere kigger derfor ud i himmelrummet.

               

SAMTALESALON I STABY!

Samtalesalon? hvad vil det sige? Samtaler fælles og i grupper om emner belyst ved oplæg. Den 2. marts var en pæn lille gruppe samlet i Staby Sognegård for at drøfte et lidt mere eksistentielt emne: “kønsidentitet.”

                  

Til venstre Per som lige skal kigge i sit manus. Til højre lytter man og gør klar til samtaler.

Søren Bloch-Christensen, Per Jacobsen og Jesper Wiborg Andersen havde hver især forberedt oplæg til drøftelse af forskellige temaer over emnet. Det var for eksempel, kønsskifte, homoseksualitet, transkønnethed, kønsadfærd og lignende. god spørgelyst og god drøftelse i grupperne, hvor der var lejlighed til at tale sammen i ro og uden at skulle stå frem. Normer forandres. Så sent som fra 2017 anses transkønnede ikke længere for at være sindslidende! Det er faktisk heller ikke mange år siden, at homoseksualitet ikke længere var en sygdom i Danmark. Vist nok siden 1987? (red.)

Et stærkt tiltag fra AKTIV STABY’S “HØJSKOLE”. Dette r værd at støtte op om ved fremtidige arrangementer!

MORTEN DD OG NATUREN I STABY.

Ca. 60 personer, heriblandt en del børn, havde fulgt opfordringen fra jagtforeningerne i Staby, Ulfborg og Sdr. Nissum om at høre  på Morten en aften, der ikke var til meget andet (end viser i kirken?).

Morten fortalte meget levende og engageret om naturens underfundigheder. Især om vores lokale natur og dens naturlige udvikling. og om naturens trusler for eksempel ved plastik! God stemning med megen latter. også de unge forstod Mortens humor.

Et kursus i fuglekending kan vist sælges efter denne aften? Tornskaden gemmer sin mad ved at spidde den på torne! Hvilken fugl var det nu, der fløj højt mod nord for at lægge sine æg og så overlader udrugning til hannen, medens “fruen” selv rejser sydpå for at fede sig op?

Morten DD

 

 

 

Viser og hygge i STABY KIRKE

Ca. 60 personer havde fundet vej til Staby Kirke denne regn- og stormfulde aften den 27. februar. “Herreværelset” ved Villy Søvndal (ja ham fra SF) og Jens Hjort-Petersen underholdt med viser og fortællinger, samt lidt fællessang.                                                             

    Staby, Villy Søvndal og jens Hjort-Petersen

Der var en rigtig god stemning med et veloplagt publikum. Og bagefter var der kaffe!

kaffe Staby 2702